Krigergravstilsynets historie

Efter krigen 1864 var omsorgen for vore krigergrave blevet overladt til lokalt værge. Men i 

1869 tog det danske krigsministerium sagen op og fik bevilget de fornødne midler til vedligeholdelse af mindehøjen i Flensborg, i 1877 ligeledes midler til gravene i og ved Slesvig by, efter at en komite for indsamlede midler havde sat en del af dem i stand.

I 1883 overdrog krigsministeriet daværende ingeniørkaptajn Valentin Emil Tychsen (1847-1914) på ministeriets vegne at sørge for vedligeholdelsen af de uden for landets grænser liggende krigergrave og mindesmærker fra de to slesvigske krige, omfattende kun gravene i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Indtil sin død i 1914 varetog Oberst Tychsen med stor omhu dette hverv og var på årlige sommerrejser på inspektion ved disse mange grave og mindesmærker, bistået af stedlige tilsynsmænd.

I krigen 1864 blev flere danske soldater ført som krigsfanger til tyske fæstninger. De fleste vendte ved krigens ophør tilbage til Danmark, men enkelte kom aldrig tilbage, idet de bukkede under for de sår, de havde fået på slagmarken, eller døde af sygdom. Også disse soldater fortjener at blive mindet. 

I 1885 henledtes krigsministeriets opmærksomhed af en i Magdeburg boende mand, appellationsråd Eyber, på de derværende danske soldatergrave fra krigsfangenskabet i 1864. Såfremt disse ønskede bevaret, måtte de overføres til den nye garnisonskirkegård, da den gamle skulle nedlægges. Dette skete også ved fæstningskommandoskabets foranstaltning ved en lille mindrehøjtid, som kaptajn Tychsen beordredes til at overvære (Jvf. “Vort Forsvar” Nr. 146, 25.juli 1886, “Den danske krigergrav i Magdeburg” af kaptajn V.E.Tychsen).

Begivenheden i Magdeburg gav anledning til, at spørgsmålet om vedligeholdelsen fra vor side af samtlige danske soldatergrave i Preussen fra krigsfangenskab blev rejst. I 1886 beordredes kaptajn Tychsen derfor til at rejse til de steder, hvor man vidste, at sådanne grave fandtes, for at foranstalte dem istandsat og fremtidig vedligeholdt. Der fandtes ialt 40 spredt beliggende grave, nemlig i 1 i Spandau, 1 i Wittenberg, 4 i Kürstein, 2 i Graudenz, 3 i Posen, 4 i Glogau, 7 i Schweidnitz, 3 i Neisse, 3 i Cosel, 5 i Torgau, 6 i Magdeburg og 1 i Minden. På samtlige grave findes der gravsten eller kors. De fleste var allerede sat af de afdødes kammerater eller af daværende dansk konsul Lorck i Leipzig, der allerede i krigsåret havde foranstaltet dette. Gravene holdtes nu i god stand af det danske krigsministerium, og de stedlige militære myndigheder påtog sig velvilligst tilsynet med dem.

Foruden i de nævnte steder var der også danske krigsfanger anbragt i Erfurt og i Glatz i Preussen, og i det daværende Østrig i Theresienstadt i Böhmen, Brünn og Znaim i Mähren, Salzburg, samt Komorn i Ungarn. Efter de foretagne undersøgelser fandtes der kun danske soldatergrave i Brünn (“Vort Forsvar” nr. 646, 24.september 1905, “Danske krigergrave i Østrig” af oberstløjtnant V.E.Tychsen). Det var ikke lykkedes en dansk officer, som i slutningen af firserne i anden anledning var på tjenesterejse i Østrig, at finde disse grave. Da oberstløjtnant Tychsen i august 1905 stod for at skulle begive sig på tjenesterejse til de tyske fæstninger og steder, hvor der findes danske soldatergrave fra krigsfangenskabet i 1864 for at besigtige disse, pålagde krigsministeren ham at udvide sin rejse til Mährens hovedsted Brünn for om muligt at skaffe oplysning om gravene. I Obrowitz, en bydel til Brünn, fandtes to danske soldater på militærkirkegården ved siden af hinanden. i 1902 blev Obrowitz kirkegården nedlagt, de danske soldater udgravet og, sammen med de tyske soldater, overført til en stor fællesgrav på centralkirkegården i Brünn. Tychsen udvirkede, at der blev rejst en mindetavle over de to danske soldater af samme beskaffenhed som den tyske på gravens nordlige ende. 

Med krigergraven i Brünn var nu samtlige danske krigergrave i udlandet fundet om kommet under det danske krigsministeriums forsorg. Krigsministeriet tilser krigergrave a) den danske del af Sønderjylland (Nordslesvig) og øvrige Danmark, b) den tyske del af Sønderjylland (Sydslesvig) og Holsten, c) Tyskland (udenfor Slesvig og Holsten), d) Tschoslovakiet, e) Polen. 

Det skal bemærkes, at der i udlandet findes bevarede gravsten og krigermindesmærker over faldne danske krigere, der ikke kommer i betragtning. For eksempel kan anføres, at der på den gamle kirkegård ved Lesum kirke, en mil nord for Breme, findes en gravsten over en dansk kornet, som faldt her ved Burg 1626 i 30-årskrigen under Christian IV.s tilbagegang mit sit højre fløjkorps efter slaget ved Lutter am Barenberge. Størstedelen af vore danske krigergravsteder ejes af den danske stat. 

Kilde: Hector Boeck, Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland, Slesvigsk Forlag 1940. Redigeret af Henry Bohm, 2024