Læs også:

C.H.Jørgensen og Krigsfangekontoret 1918 - 1920, her...

Den danske kirkegård i Braine, Frankrig, her...

Danmark var neutral i Første Verdenskrig, men efter nederlaget i 1864 var Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, tysk. Omkring 30.000 nordslesvigere deltog i Første Verdenskrig som tyske soldater. Nordslesvigerne men også de dansksindede sydslesvigere gjorde tjeneste på alle fronter, og oplevelsen af krigen var derfor forskellig. Dog var de fleste nordslesvigere i infanteriet på vestfronten.

Fra det nuværende Sønderjylland faldt omkring 5.270 mænd, hvoraf 74 procent skønnes at være dansksindede. Cirka 70 procent af de dræbte faldt på vestfronten, 20 procent på østfronten. Omkring hver ottende af de 30.000 indkaldte nordslesvigere blev krigsinvalid. I løbet af krigen gik omkring 2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark for at undgå at komme i krig

Kilde: https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/foerste-verdenskrig-og-genforening/soenderjyder-i-foerste-verdenskrig/

https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/

Stor særudstilling på Sønderborg Slot 2023: ‘Sønderjyderne og Den Store Krig (Første Verdenskrig) 1914-1918.

Sønderjylland under 1. Verdenskrig

Mindepark ved Marselisborg, som med et areal på ca. 15 ha er det største af de ca. 150 mindemærker, der findes for 1. Verdenskrig. Midt i parken blev der den 1. juli 1934 indviet en cirkulær mindemur, som er indfældet i det skrånende terræn foran Marselisborg Slot. I muren, som har en diameter på 40 m, en længde på 130 m og en højde på 4,5 m, står indhugget navnene på 4.140 faldne krigsdeltagere i 1. Verdenskrig. Muren er opført i kalksten fra et stenbrud nær den franske by Verdun. Anlægget blev tegnet af arkitekt Axel Ekberg, mens muren er udsmykket med fire store relieffer, Udmarchen, Krigen, Våbenstilstanden og Hjemkomsten, udført af billedhuggeren Axel Poulsen samt en hovedfrise med et digt af tidligere statsminister J.C. Christensen, der i sine sidste leveår stod i spidsen for indsamlingsarbejdet til mindeparken.

Forhistorien til monumentet rummer en række paradokser. Mindeparken burde vel logisk set have ligget et sted i Sønderjylland frem for i Aarhus, men forskellige andre aarhusianske interesser var i spil. Mindemuren rummer som nævnt 4.140 navne, men der faldt yderligere mindst 1.500 sønderjyder under krigen, hvis navne altså ikke er med. Baggrunden er, at kun dansksindede sønderjyder måtte medtages, så et stort arbejde blev iværksat for at afgøre, hvem af de faldne man kunne regne som dansksindet sønderjyde, og hvem der havde være tysksindet sønderjyde. Lokale lærere, præster, sognefogeder og andre blev spurgt til de faldnes nationale holdning, et arbejde, amtmand Viggo Haarløv stod for. Tysksindede sønderjyder følte sig imidlertid ikke stødt over denne udelukkelse, bl.a. fordi det stred imod deres opfattelse af soldaternes kammeratskab på tværs af sociale og nationale skel. Faldne rigsdanskeres familier ønskede, at også deres slægtninge blev medtaget, hvilket skete, uanset om de havde kæmpet i de allierede hære eller på tysk side.

Det har reelt været en umulig opgave for Viggo Haarløv at afgøre, hvilke navne der skulle medtages på monumentet, fordi præmisserne var så uklare. Mindemuren er derfor ikke en facitliste over dansksindede faldne sønderjyder under 1. Verdenskrig, men mere et udtryk for et umuligt projekt i det nationale projekts tjeneste. 

Kilde: https://graenseforeningen.dk/leksikon/marselisborg-mindepark